| Historie

Tanken om
at bygge Fjaltring Gæstehus er groet ud af
Landsbyhøjskolen.
Derfor har
begge foreninger samme bestyrelse.
I de første
sæsoner i Landsbyhøjskolen var deltagerne
indkvarteret på madrasser i klasseværelser,
i campingvogne og i telte.
Vi fik lyst til
at gøre det lidt mere komfortabelt samtidig
med, at der fra mange andre sider blev
udtrykt ønske om, at vi kunne få et sted,
hvor man kunne indkvartere gæster.
Det første spadestik i år 2000
Anders Bune, Anne Lise Bjerrum,
Johannes Andersen
og Arne Lisby Kjær
De mange
kulturelle udvekslinger vi har, kræver ofte
indkvarteringsmuligheder, ligesom vi ofte
har behov for sovepladser ved afholdelse af
kurser. I det hele taget var der mange, som
syntes, at det ville være godt, hvis vi
kunne få folk til at standse op og lære
Fjaltring at kende.
Økonomi

En større
bevilling fra Strukturdirektoratet gjorde
det realistisk at arbejde videre med
byggeriet.
Vi har fået hjælp fra mange
sider, og et meget stort antal lokale har
lagt et betydeligt antal arbejdstimer i
gæstehuset.
Alt sammen har det gjort, at
gæstehuset har en sund økonomi, men for at
gøre den økonomiske situation så gunstig som
mulig, arbejder alle indtil videre gratis
med at drive huset.
DANHOSTEL

Vi var så
heldige at komme med i Danhostelkæden.
Danmarks Vandrerhjem har set med
velvilje på vores hus, og vi er nu blevet
optaget i DANHOSTEL.
Man kan læse om os i DANHOSTEL-kataloget, og på DANHOSTELS
hjemmeside
www.danhostel.dk
Fjaltring
Gæstehus er Lemvigegnens eneste vandrerhjem.
Indvielsen

Fjaltring
Gæstehus blev indviet i forbindelse med
Landsbyhøjskoleugen i juni år 2000.
Der var mere end fuldt hus af både lokale,
Lemvig byråd, aviser med videre.
Det var et
højdepunkt på linie med
grundstensnedlæggelsen i november.
Udvidelsen
Fjaltring Gæstehus/Danhostel
Fjaltring Vandrerhjem er nu blevet større og
har fået mange nye faciliteter.
Der er
blevet indrettet en dejlig hyggelig
dagligstue, hvor der også er mulighed for at
se fjernsyn. Vandrerhjemmet har nu også fået
et vaskerum, hvor man både kan vaske og
tørre sit tøj.
Der er også blevet indrettet
tørreskab til glæde for cyklister og
vandrere på regnvejrsdage.
Der er kommet en
ny spisestue og en fin reception, og der er
blevet indrettet et par nye værelser med eget
bad og toilet.
Her er et billede fra den
velbesøgte receptionen for udvidelsen.
Vandrerhjemmet er nu blevet
klassificeret som trestjernet.
Lemvigprisen år 2000
I løbet af
efteråret 2000 havde vi som bestyrelse for
Fjaltring Landsbyhøjskole den store ære at
modtage Lemvigprisen, som vi donerede til
Gæstehuset.
Både
indvielsesdagen og overrækkelsesdagen var to
festlige begivenheder i Fjaltrings historie.
Støtte
fra mange forskellige sider:
Offentlig
støtte:
- Strukturdirektoratet
- Lemvig
Kommune
- Fonde og
lignende:
- Avnedefonden
- Fjaltring
Vindparks Bidragspulje.
- Grethe og
Sigurd Pedersens Fond
- Kong
Frederik og Dronning Ingrids Fond.
Banker og
sparekasser:
- Fjaltring-Trans Sparekasse
- Nordvestbank
- Unibank,
Lemvig afd.
Firmaer og
forretninger:
- Cheminova,
Harboøre
- Fjaltring
Købmandsgård
- DAN-GEM,
Fjaltring
Foreninger
og lignende:
- Fjaltring
Genbrugsplads
- Fjaltring
Forsamlingshus
- Fjaltring-Trans Gymnastik- og Ungdoms
Forening
- Fjaltring-Trans Husholdningsforening
- Nytårsgruppen
- Thøger
Larsen gruppen
Personlige
bidrag:
- Desuden har
en meget stor del af beboerne i
Fjaltring-Trans støttet os økonomisk og praktisk.
|